Som et vigtigt supplement til den tekniske træning vil du på Badminton Academy få trænet din fysik og få vejledning i, hvordan du kan træne hjemme i din egen klub. Den fysiske del af badminton bliver meget vigtig jo højere op i rækkerne, du kommer. Således begynder det allerede i B og A rækkerne at være vigtigt, men især i Mesterrækken og Eliterækken bliver fysikken en afgørende faktor. Udholdenhed og især hurtighed er helt centralt i moderne badminton.
Den fysiske del af træningen på Badminton Academy vil naturligvis være målrettet og doseret ud fra den enkeltes alder og behov.
|