Få en færdig hjemmeside til din klub - Nemt, hurtigt og billigt >>
  


Cookies

Overraskende sejr sender Værløse i top-slutspil

12/20/2012 2:28 AM |  Værløse Badminton |  Værløse Badminton
Trods skader på at par meget afgørende pladser, lykkedes det alligevel for ligaholdet at slå Gentofte med 4-2 i hjemmekampen tirsdag aften. Og da Solrød samtidig ikke fik nogen points mod Greve, kravlede Værløse lige akkurat op på den 4. plads, der giver adgang til både topslutspil og kvartfinale – og dermed også nogle store hjemmekampe i januar og februar.

Grevesejren i Solrød på forhånd ikke så helt usandsynlig ud, var udsigterne anderledes vanskelige for Værløsemandskabet i holdets egen dyst mod Gentofte. Uden Anders Kristiansen og med en Maria Helsbøl, som også måtte trække sig undervejs, var det svært at se meget mere end to kampe, og der var langt til fire.

Men minsandten om ikke det lykkedes. Det hele startede med overrækkelse af Poul-Erik Høyer prisen til Mikkel Mikkelsen for hans flotte fremgang og indsats gennem årene. Og samme Mikkelsen spillede efterfølgende endnu en gang en nøglerolle for Værløsemandskabet, da han højst overraskende vandt 1. herresingle over irske Scott Evans, som ellers har været forrygende spillende i efteråret. Og Mikkel ikke bare vandt; Evans fik blot 7 i første sæt, dog også efter en indsats uden meget spræl. Men også da Evans løftede sit spil i 2. sæt, havde Mikkel helt styr på ham. Og med 21-16 bragte han Værløse i front.

En anden nøglerolle fik Anna Thea Madsen, som efter en svær start for alvor er ved at finde fodfæste i ligaen. Hun tabte første sæt i damesinglen mod Louise Hansen, men med utrættelig fight og en konsekvent gennemført taktisk, der langsomt men sikkert udmattede Gentoftespilleren, fik Anne Thea hevet en tre-sæts sejr hjem.

I damedoublen var Maria Helsbøl alvorligt bevægelseshæmmet af en skade, hun havde pådraget sig i weekenden. Ikke desto mindre formåede hun og Tine Baun alligevel at tage første sæt mod så godt et par som Marie Røpke og Line Kruse. Men i længden gik den ikke, og Helsbøl måtte trække sig i midten af andet sæt. Men Kasper Ipsen, som på forhånd var den eneste egentlige Værløsefavorit, levede op til forventningerne, da han med en stensikker sejr bragte os foran 3-1.

Kampen blev afgjort, da herredoublen med Rene Mattisson og Rasmus Mangor satte trumf på ved at slå Christian Skovgaard og Thomas Stavngaard i to sæt. Dermed havde Værløse de tre overraskende points i hus, og mens mixen med Niklas Hoff og Thilde Iversen blev slået i to sæt, fulgte man samtidig intenst med i kampen Solrød-Greve. Og også her faldt det hele til slut ud til Værløses fordel, da Greve vandt 4-2.

”Kampen i dag viser, at alt kan lade sig gøre, uanset hvor skidt det ser ud op til et opgør. Selv med de allermest optimistiske briller kunne jeg max få øje på en 3-3’er i dag. Men fantastisk, at holdet går ud og gennem hele kampen griber de chancer, der opstår. Jeg havde måske nok også forventet en mere viljebetonet indsats fra Gentofteholdet, der jo havde endnu mere på spil end os, og som nu må en tur i nedrykningsspil. Men det ændrer ikke ved, at det er utrolig flot, vi klarer denne opgave”, sagde Eliteformand Anders Nielsen efter kampen.

Pladsen i oprykningsspillet betyder, at vi kan se frem til et slutspil sammen med de stærkeste hold, kulminerende med hjemmekampen i ugen 18. - 22. februar. mod de ubesejrede guldfavoritter fra Skovshoved.

Se slutstillingen i grundspillet her.



Copyright Værløse Badminton




Vidste du at...



Gå til shop - tilkøb til din klub >>

 

Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter

Delete item?