Få en færdig hjemmeside til din klub - Nemt, hurtigt og billigt >>
  


Cookies

Klubfest 31. maj 2014

6/14/2014 4:10 PM |  Solrød Strand Badmintonklub |  Kim Gravers

SSB prismodtagere 2014

Ved årets klubfest markerede vi alle klubbens flotte resultater i sæsonen og takkede de mange frivillige, der gør et kæmpe arbejde for at vores dejlige klub fungerer i hverdagen.


Udover resultaterne uddelte vi klubbens særlige priser til årets spillere i de enkelte afdelinger, årets talent og ikke mindst – Årets SSB’er.

Årets prismodtagere er:

Årets spiller ungdom – Piger
Petra Ulriksen
Petra er altid glad og åben over for alle. Er der nogen der lige har det lidt svært, så er Petra altid klar til at støtte og hjælpe personen. Petra snakker med alle og bidrager som en central person i klubbens sociale liv.

Årets spiller ungdom – Drenge
Valdemar Flindt
Valdemar er vellidt af alle både kammerater, trænere og forældre. Valdemars åbne sind over for alle, er med til at bidrage til det gode sociale liv der er i klubben. Valdemar er aldrig bleg for at give en hånd med når der skal hjælpes i SSB. Blandt andet når "ligateamet" stiller op og gør klar til kamp, så er Valdemar altid klar til at give et nap med.

Årets spiller senior
Mads Pedersen
Mads har igennem det seneste år gennemgået en stor personlig udvikling, der også har haft en positiv indflydelse på den spillemæssige udvikling. Mads har spillemæssigt haft en stor sæson på Solrøds hold i badmintonligaen og været en vigtig faktor i at holdet vandt bronzemedalje.
 
Mads specialtræner med flere af klubbens yngste spillere og er vigtig person i bestræbelserne på at integrere de unge spillere i seniortruppen.
 
Mads har med andre ord udviklet sig til en vaskeægte SSB'er og får derfor meget fortjent prisen som årets seniorspiller.

Årets spiller veteran
Ole K. Andersen
Ole er en god kammerat, han har lagt et stort arbejde i at få veterantræningerne til at fungere og er blevet ved at kæmpe da det var op ad bakke.
Ole har udført et godt arbejde i bestyrelsen og han er altid klar til at spille.
Og…..Ole overvurderer kun i mindre grad sine egne evner på banen - (hvilket er en sjælden egenskab i veteran afdelingen)  :-)

Årets talent
Amalie Kudsk
Amalie har haft en imponerende fremgang i denne sæson. At være i stand til at tage et så markant spring op blandt de bedste i landet, det vidner om et stort potentiale. Fra at løbe og spille i mesterrækken i starten af sæsonen, til at vinde medalje ved DM og GP, der er et stykke vej. Det er det kvantespring Amalie har taget. Meget imponerende.

Årets SSB’er
Birgitte Larsen
Birgitte har gennem mange år været et stort aktivt for klubben. Birgitte er altid i hvilken som helst henseende villig til at give en hjælpende hånd. Hun er altid meget ydmyg omkring sin egen indsats, hvorfor man i det daglige ofte glemmer at værdsætte hendes store arbejde.
Birgitte hjælp til med mad i forbindelse med holdkampe og stævner og har endvidere i år fungeret som holdleder fra klubbens ligahold.
Birgitte er med andre ord en vaskeægte SSB'er og hun fortjener om nogen denne pris.








Vidste du at...



Gå til shop - tilkøb til din klub >>

 

Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter

Delete item?