Få en færdig hjemmeside til din klub - Nemt, hurtigt og billigt >>
  


Cookies

NY hæder til SSB - Mia og Jakob får idræts priser

4/25/2014 2:18 PM |  Solrød Strand Badmintonklub |  Erik Houlberg

Solrød Idrætsunion (SIU) har netop holdt generalforsamling.
I den forbindelse uddeles 3 priser til personer der har været med til at sætte Solrød på Danmarkskortet og som i den forgangne sæson har ydet noget ekstra.

Årets Idrætspræstation gik til Mia Blichfeldt SSB

 

Begrundelse for indstillingen:

Mia Blichfeldt vinder i en alder af kun 16 år det danske senior mesterskab. Det er den yngste vinder nogensinde (5 måneder yngre end Camilla Martin)Mia har via sit store talent og sin enestående træningsmoral bragt sig op i toppen af Europæisk seniorbadminton. Det er helt unikt i så ung en alder. Mia spillede en uge efter det danske mesterskab den afgørende kamp i finalen på det danske seniorlandshold og vandt mod Rusland, da de danske piger tog EM titlen.

Præstationen til DM skal i øvrigt kædes sammen med at SSB havde 9 spillere i semifinalen til de danske seniormesterskaber

Årets lederpris gik til Jakob Poulsen fra SSB

Begrundelse for indstillingen:

Jakob underviser til dagligt på Solrød Gymnasium. Udover dette arbejder han som træner for SSBs elitetrup med fokus på de unge talenter. Han er således også en vigtig brik i sæsonens udvikling og kraftigt medvirkende til at Mia Blichfeldt i en alder af kun 16 år netop er blevet dansk mester i Damesingle. Mia er den yngste vinder nogen sinde i damesingle, den tidligere rekord havde den tidligere topspiller Camilla Martin.

Jakob er ligeledes en stor drivkraft i forhold til klubbens 1. hold der for første gang skal spille om medaljer i den kommende uge.

Jacob har et enormt engagement og drive der sætter sit præg på dagligdagen i klubben, og en vigtig del i at SSB har formået at fortsætte den rygende udvikling og opnået store resultater samt ikke mindst at fastholde de mange lovende talenter i klubben.

 

Prisen som ungdomsleder gik til Lars Mortensen fra Havdrup Gymnastik:
<!--[endif]-->

Begrundelse for indstillingen:

Hovedbestyrelsen i HGI vil gerne indstille Lars Mortensen til Lederprisen, idet vi synes at han om nogen gør et helt ekstraordinært frivilligt arbejde for vores forening.

 

Lars er et meget engageret bestyrelsesmedlem af hovedbestyrelsen og derudover bruger Lars en uhyrlig mængde tid på vores foreningsblad HGI-Nyt, som udkommer 8 gange årligt. Lars sammensætter bladet, sørger for annoncører, redigere, opsætter, billedbehandler og meget mere, for at bladet kan blive klar til at blive sendt til trykkeren. HGI-Nyt er vigtigt for vores lokalsamfund, idet bladets indhold omhandler de sports aktiviteter der sker i Havdrup, og mange borgere i Havdrup følger med i hvad der sker i HGI via dette blad. Det kræver noget i retningen af 1 uges arbejde før Lars kan sende bladet til trykkeren, og dette arbejde udfører Lars hver eneste gang ganske frivilligt og naturligvis uden at få noget for det.

Foruden den tid Lars bruger på HGI-Nyt, er han som nævnt også et dedikeret medlem af hovedbestyrelsen samt involveret i fodboldklubben, hvor han bl.a. bruger mange timer som fodbolddommer. Lars har desuden også været med i projektgruppen i.f.m. bygningen af Hal 2 i Havdrup, og i den forbindelse vedligeholder Lars en webside med fotos, så alle har mulighed for at følge med i hvor langt byggeriet af hallen er nået.

I det hele taget er Lars en vigtig del af foreningslivet i Havdrup, og man kan altid regne med Lars’ hjælp og støtte, og det kæmpe store arbejde han udfører for foreningen og især for HGI-Nyt gør ham til en utrolig værdig modtager af SIU’s lederpris 2013.

Vi håber derfor at vores indstilling vil føre til at Lars modtager prisen ved Idrætsprisfesten d. 23. april 2013.

 

Alle 3 har fuldt fortjent denne hæder - tillykke  

 

Erik

 








Vidste du at...



Gå til shop - tilkøb til din klub >>

 

Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter

Delete item?