Få en færdig hjemmeside til din klub - Nemt, hurtigt og billigt >>
  


Cookies

Beretning fra u-15 DM

4/24/2014 8:48 PM |  Solrød Strand Badmintonklub |  Valdemar Flindt
Det var en udsøgt fredag, da hele U15 holdet plus forældre drog afsted mod det mørke Jylland. Kort efter ankomst var der yderst velsmagende lasagne med blandede blade og brød. Alle var dukket op, på nær familien Thyregods bil. Familien Thyregod mente dog selv, de kom indenfor det akademiske kvarter. Ordsproget ”morgenstund har guld i mund” passer meget godt på vores opfattelse af Scandics morgenmadsbuffet. Den bød på en masse delikate ting og ikke mindst økologi, så selv Torben Thyregod blev glad. Efter morgenmaden blev det så lidt mere seriøst. Vi kørte tidligt i hallen for at være en del af indmarchen og præsentere den velkendte bog ”Ormeslottet”. Efter indmarchen gik der godt og vel 3 timer, før Solrøds legendariske hold skulle i action. Kort før kampstart vandrede holdet og trænerteamet, bestående af Store Flindt, Store Thyregod og Pølle, ned for at kigge på en lækker træbåd, som familien Thyregod havde spottet på havnen. Undervejs blev holdet også præsenteret. I første kamp mødte vi Viby J. Det var en spændende kamp. Efter halvanden times spil, var holdkampen færdig, og det endte med en sejr til Solrød på hele 7-2. Kort efter kampens afslutning skulle holdet så igen spille. Denne gang var det om at blive puljevindere mod Odense. Det var sværere for holdet at komme i gang denne gang. Der var ikke den samme gejst, som der havde været i den forgående kamp. På et tidspunkt i holdkampen så det faktisk ud til, at vi ville tabe. Den stod 4-3 til Odense, da der var to kampe tilbage. Det var DD og anden HD. Til sidst fik vi dog så taget os sammen, og fik revet begge kampe hjem. Så vi vandt heldigvis kampen med nød og næppe 5-4. Dagen var færdig, og turen gik nu hjem til hotellet, hvor der ventede højreb ad libitum, som især Jesper Vishart så frem til. Kort inden afgang havde vi fået lodtrækning til semifinalen. Det blev Højbjerg, som var klare favoritter til at vinde hele tuneringen. Vi mødte atter op i hallen efter en lækker morgenmad på Scandic. Denne gang skulle vi spille i første runde. Vi stod klart til at tabe kampen mod Højbjerg, men inden havde Pølle fået peppet os op, så vi havde gejsten. Lige fra start til slut blev der råbt og sunget slagsange. Vi kom rigtig godt fra start. Selvom vi klart stod til at tabe alle kampene, blev der kæmpet igennem både på lægterne og på banen. Der var flere kampe, hvor vi overraskede og var ret tæt på at vinde. Desværre tabte vi hver gang de spændende kampe. Det endte med at bliver en sejr til Højbjerg på 8-1 efter Bitz og Flindt vandt første herredouble. Citat fra Pølle – jeg tror aldrig, jeg har været til en holdkamp, hvor et hold, der er bagud 7-0 stadig står og hopper på tribunen. Efter nederlaget stod den så på kamp mod KBK om bronzen. Begge hold havde en chance for at vinde. I denne kamp var gejsten også høj, men slet ikke på samme niveau som i kampen før. Der var god stemning på holdet. Vi tabte uheldigvis også de vigtige kampe i denne holdkamp, og endte derfor med et nederlag på 5-4. Resultatet blev derfor en 4. plads til Solrøds U15 hold til dette års Hold DM. Alt i en alt en fed tur med god opbakning fra spillere, forældre og trænere!







Vidste du at...



Gå til shop - tilkøb til din klub >>

 

Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter

Delete item?