Få en færdig hjemmeside til din klub - Nemt, hurtigt og billigt >>
  


Cookies

Dramatik og overraskelser

10/7/2011 8:25 AM |  World Cup 2011 |  lise ravnkilde
De indledende runder i synkron bød på både dramatik og en del overraskelser. Det danske par Peter Jensen og Christian Andersen gjorde publikum godt nervøse, da Christian gav den lidt for meget gas i niende spring og snittede måtten i sidste spring, alle 10 spring blev dog godkendt og parret leverede en flot anden øvelse og havnede på fjerdepladsen og er dermed i finalen.

Flere hold fejlede og Michael Devine fra USA røg helt ud af trampolinen i den fri øvelse. Der skete ham heldigvis ikke noget, da træneren nåede at smide måtten på gulvet inden Michael Devine ramte, det betød at amerikanerne endte som nummer 16.

Tyske Martin Gromowski og Karsten Kurtiz sprang flot og overbevisende og blev nummer et foran russiske Mikhail Mel'nik og Sergei Azarian der på trods af lidt vandring i den obligatoriske øvelse slog briterne Luke Strong og Nathan Bailey. Det andet russiske par Dmitry Usahkov og Nikita Fedorenko havnede på sidstepladsen efter at have fejlet i den obligatoriske øvelse og ikke sprunget den fri.

Portugisiske Diego Ganchinho og Nuno Merino der ellers ligger nummer et i World Cuppen nåede kun lige med i finalen som nummer otte. Franske Gregoire Pennes og Sebastien Martiny der ellers ligger nummer tre i World cuppen formåede ikke at komme i finalen.

Hos kvinderne var der ikke de store overraskelser dagens nummer et, ukrainske Maryna Kyiko og Nataliia Moskvina, og nummer to, britiske Katherine Driscoll og Amanda Parker er også nummer et og to i World Cuppen, de leverede flotte og sikre øvelser.

Det var bestemt ikke spanske Cristina Sainz Bernabeu og Laura Garcia Martinez dag i dag, de var meget uens i den obligatoriske øvelse og stoppede den fri allerede i tredje spring.

Resultater fra dagens kvalifikationer







Vidste du at...



Gå til shop - tilkøb til din klub >>

 

Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter

Delete item?