Få en færdig hjemmeside til din klub - Nemt, hurtigt og billigt >>
  


Cookies

Få styr på, hvad BMI egentlig er

9/21/2022 10:21 AM |  Sportpeople |  CMS Admin
Du er sikkert før stødt på situationer, hvor du har fået udregnet din BMI. Enten i forbindelse med idrætstimer, besøg hos sundhedsplejersken da du var yngre, eller måske i forbindelse med lægebesøg. Specielt folk, som kæmper med problemer med vægt og sundhed, får ofte målt og vejet deres BMI. 

Men hvad er BMI for en størrelse? Her kan du blive klogere på præcis dette samt lære, hvordan du også kan forholde dig kritisk til en BMI-måling - for man skal ikke altid tage udregning for gode varer. 

Body mass index - BMI
BMI, body mass index, på dansk også kaldet KMI, hvilket står for kropsmasseindeks, er et middel, man benytter indenfor sundhedsvæsenet, til at determinere, om en person er under-, over- eller normalvægtig. 

I en BMI-udregning regner man med en persons vægt og højde. Regnestykket ser således ud: BMI = vægt / (højde x højde). Enhederne for de forskellige mål er henholdsvis kg og meter. 

Fejl og mangler ved BMI-måling
Der er flere faldgruber ved BMI-målingen. En af de helt store er, at der ikke skelnes mellem fedt og muskler i vægten. Muskler vejer mere end fedt, og det er klart sundere at have store muskler end store fedtdepoter. Du kan derfor godt være et yderst sundt menneske med store muskler, som stadig vil ryge under kategorien ”overvægtig” på BMI-skalaen, fordi den netop ikke skelner mellem fedt og muskler. Her er det vigtigt at bevare den sunde fornuft og vide, at Bmi selvfølgelig er fejlbarlig og kun bør bruges som indikator. Der er andre faktorer, som spiller ind. 

Der er også nogle steder på kroppen, hvor det er mere gunstigt at have mere fedt end andre. Fedt på lår og numse er sundere, end fedt der sidder rundt om maven. Man kan bruge taljemål i forbindelse med udregning af BMI for et klarere billede af sundheden. 








Vidste du at...



Gå til shop - tilkøb til din klub >>

 

Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter

Delete item?