Få en færdig hjemmeside til din klub - Nemt, hurtigt og billigt >>
  


Cookies

Team Luna i Estland

10/14/2012 7:19 PM |  Greve Grand Prix |  Emma Weiss

Vi skulle på træningstur til Estland og lære vores nye fri serie. Skolen skulle bare lige overstås først. Men efter skole så var det også bare af sted til lufthavnen. Vi var alle helt oppe at køre, og vi glædede os til en lærerig og sjov tur. Da vi alle var samlet i lufthavnen sagde vi farvel til vores forældre. Vi fik checket ind, kom igennem security og gik om bord på flyet. Da vi ankom til Estland skulle vi ud på en 3 timers lang bustur. Vi ankom til bus stationen i Tartu og Tuulika, som skulle lave vores serie, kørte os hen til vores hotel. Vi kom op på vores værelser og gik tidligt i seng, da vi jo havde en lang træningsdag foran os.

Efter vi havde spist morgenmad på hotellet kom Tulika og hentede os og vi kørte til træningshallen. Vi var rigtig spændte på, at se hvordan vores nye serie kom til at se ud. Tuulika gik i gang med vores serie. Hun nærmest tryllede og før vi vidste af det, havde vi næsten halvdelen af vores serie. Efter serie træning med Tuulika skulle vi have en times ballet træning med en ballet træner fra Tuulikas klub. Det var rigtig hårdt men også lærerigt. Efter ballet træningen tog vi tilbage til hotellet og stillede vores ting. Derefter tog vi nogle taxaer hen til en italiensk restaurant, hvor vi spiste noget rigtig lækkert mad.

Dagen efter blev vi igen hentet af Tuulika og vi kørte til træningshallen. Vi nåede næsten kun lige at komme, før Martine og Helle skulle af sted igen, fordi de skulle på kursus med nogle russere. Så vi var alene med Tuulika. Tuulika tryllede videre med vore serie og vi nåede en del længere. Efter frokost var Martine og Helle kommet tilbage. Så skulle vi træne grundtræning med et junior hold fra den samme klub. Det var helt fantastisk, at se dem træne så tæt på. Pigerne var vildt dygtige og det var fedt, at træne sammen med dem. Efter grundtræning med junior holdet, trænede vi videre på vores egen serie. Til slut viste vi junior holdet vores serie og vi så deres. Det var ret sejt.

Vi tog tilbage til hotellet og derefter tog vi taxaer hen til den samme restaurant som dagen før. Da vi tog hjem igen, sad vi alle sammen inde på et hotelværelse og hyggede. Vi gik sent i seng, da vi jo ikke skulle træne dagen efter. Vi var dog også alle sammen rigtig trætte, da vi sad i bussen på vej til lufthavnen.

I Københavns lufthavn stod vores forældre og ventede. Vi sagde farvel til hinanden, og et par timer senere så vi hinanden igen - i vores egen træningshal. Ømme og trætte trænede vi så lige i 3 timer.       

        








Vidste du at...



Gå til shop - tilkøb til din klub >>

 

Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter

Delete item?