Få en færdig hjemmeside til din klub - Nemt, hurtigt og billigt >>
  


Cookies
Træningen i hal B med Thomas Vitting

DGI Badminton og Badminton Danmark arrangement om motion for voksne i Køge

11/28/2016 8:37 PM |  Køge Badminton Klub |  Linda Nielsen

20 motionsledere fra ca. 10 sjællandske klubber var i sidste uge samlet hos Køge Badminton Klub til vidensdeling om blandt andet klubbens succesfulde medlemstilgang af voksne motionsspillere.

Aftenen var arrangeret af DGI Badminton og Badminton Danmark. De havde spurgt Køge Badminton Klub, om klubben ville være vært for arrangementet, hvor formålet var at fortælle de øvrige deltagere, hvordan Køge Badminton Klub i 2016 er lykkedes med at få så mange nye spillere igang med motionsbadminton.

Motionsformand Thomas Kragh fra Køge Badminton Klub præsenterede klubbens initiativer om fællestræning, som har medført, at motionsafdelingen er vokset med ca. 80% fra ca. 42 spillere til 76 spillere på bare 6 måneder. Vi tilbyder badminton for voksne - fra begyndere til øvede spillere - som fællestræning, og der er hold fire aftener om ugen. 

Line de Place fra Badminton Danmark (”Badminton – Bevæg dig for livet”) præsenterede også forbundets koncepter, som alle klubber frit kan anvende til at markedsføre forskellige badminton-tilbud: VoksenFjern, FlexiFjer og BadmintonFitness.

Arrangementet, som var det første i en række af flere ERFA-lignende arrangementer, medførte stor interesse fra DGI Badminton/Badminton Danmark. Blandt andre deltog direktør fra Badminton Danmark Bo Jensen i Køge-arrangementet.

Vi gik på banen
De 20 deltagere var, efter de forskellige præsentationer, klar til selv at spille badminton. Thomas Vitting fra Solrød var inviteret til at inspirere alle deltagerne med træningsøvelser, som kunne anvendes hjemme i klubberne.

Der deltog ialt ca. 45 spillere i træningen, idet deltagerne trænede sammen med et af Køges egne motionshold. Derfor var der mere end fyldt op på Ravnsborghallens i alt 10 badminton-baner.

Gode idéer
Thomas Kragh udtaler, at Køge Badminton Klub fik mange gode idéer både fra forbundet og de andre deltagende klubber til den fremadrettede videreudvikling af motionsfællestræningen og motionsafdelingen. 

Vil du selv spille
For alle nye interesserede spillere er  der i øvrigt stadig ledige pladser om onsdagen og torsdagen kl. 20-22 i Ravnsborghallen. Man kan blot komme ned i Ravnsborghallen -hal B- for at prøve en gratis træningsaften.

NYHED
Køge Badminton Klubs motionsafdeling har også netop lanceretet nyt tiltag med endnu en fællestræning for voksne, tirsdag aften kl. 18-19 i Ravnsborghallen, hal A. Tirsdagstræningener forbeholdt helt nye badmintonspillere (eller let øvede). Som en test har klubbenindtil videre arrangeret, at en af klubbens dygtige ungdomstrænere varetager træningen tirsdag aften, så alle de nye spillere kan komme godt igang.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Kragh, Køge på tlf. 21 17 60 00   








Vidste du at...



Gå til shop - tilkøb til din klub >>

 

Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter

Delete item?