Få en færdig hjemmeside til din klub - Nemt, hurtigt og billigt >>
  


Cookies
U15A HS – Vinder Nicklas Nielsen, Slagelse og nr. 2 Johan Juel Andersen, Køge med deres flotte præmier fra Spar Nord sammen med Kathrine Petersen fra Spar Nord.

Spar Nord Cup i Køge

12/18/2015 6:10 PM |  Køge Badminton Klub |  Linda Nielsen
Køge Badminton Klub afholdt i denne weekend U11CD og U15ABDC turnering i Ravnsborghallen i samarbejde med Spar Nord.
Der var tilmeldt 109 børn fra 44 forskellige klubber på Falster, København og Sjælland - med deltagelse fra flere lokale klubber som Solrød, Borup, Bjæverskov og selvfølgelig Køge. I løbet af turneringen blev der spillet i alt 280. Der blev spillet i fem forskellige kategorier i aldersgruppen U11 og U15 – herresingle, damesingle, herredouble, damedouble og mix double. Turneringen løb over både lørdag og søndag og der blev spillet badmintonkampe i ialt 22 timer. Der blev spillet mange flotte, fair og drabelige kampe for øjnene af de mange forældre, bedsteforældre og søskende der var på plads i Ravnsborghallen som tilskuere.

Igen i år har vi valgt at både nr. 1 og nr. 2 i hver pulje i single gik videre til cup-turneringen. “Vi har god erfaring med denne turneringsform, da den giver flere kampe til mange af deltagerne, og så giver turneringsformen samtidig mulighed for at gå videre i turneringen, for en spiller der har tabt en pulje-kamp” siger turneringsleder fra Køge Sean Richmond. ”Aller er glade for den ekstra chance og for de mange kampe denne turneringsform byder på”, slutter Sean Richmond.

Køge Badminton Klub var flot repræsenteret med 14 tilmeldte spillere. Flere gik videre fra deres puljer og gjorde god figur i de afgørende kampe. Ingen U11-spillere nåede til finalerne, men de gik hjem med en god erfaring og mange gode kampe med god fight i rygsækken.

Udvalgte resultater fra U15 spillere fra Køge:
U15A Herresingle blev Johan J. Andersen nummer 2 i single og nr. 3 i herredouble med sin makker Philip Randers også fra Køge. Philip og hans doublemakker fra Nivå-Kokkedal Josefine Friis tabte mix-finalen til Helene Skov-Casper fra Køge og hendes Emil Hansen fra Herlufsholm i en drabelig tre-sæts kamp.
I U5B herresingle blev Anders Nehm nr. 3 i single og nr. 2 i double med sin makker Andreas D. Frandsen også fra Køge.  
I U15C blev Anders Bertelsen nr. 2 i herresingle og i U15D blev Johan E. Christensen også nr. 2 i herresingle.

Køge Badminton Klub vil gerne takker trænere, ledere og Spar Nord, som leverede mange flotte præmier, for en god og velafviklet turnering.

Se alle resultater fra turneringen her 
Se flere billeder på Facebook - Køge Badminton Klub - Ungdom







Vidste du at...



Gå til shop - tilkøb til din klub >>

 

Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter

Delete item?