Få en færdig hjemmeside til din klub - Nemt, hurtigt og billigt >>
  


Cookies

En sport for alle, som kan løfte 300 gram

10/24/2014 3:21 PM |  Albertslund Idrætsforening |  Jakob Steffensen

Hos AIF Bordtennis bestemmer medlemmerne selv, hvor mange kampe de vil spille. For nogen er det ren hygge, mens andre i dag spiller på landsholdet. Men alle kan spille med, uanset hvad form de er i.

Tre gange om ugen bliver der trænet i AIF Bordtennis i Albertslund. Der er både træning for ungdomsspillere og seniorspillere, hvor træningen for seniorspillerne mere handler om at at hygge sig sammen og foregår uden træner.

”Man møder bare op, og så lærer man det stille og roligt. Det kræver ikke det store rent fysisk, så længe du kan bevæge fødderne og løfte et bat på 300 gram. Vi har folk der spiller her, som er 80 eller 90 år, og så har vi nogen, som er otte år,” fortæller formand i klubben Magnus Jørgensen.

Udover træningen bestemmer man selv, hvor meget meget tid man vil bruge på sporten.

”Kampe er så ofte, som man vil. Du kan spille kampe hver uge, eller der kan gå et halvt år imellem. Det afhænger for eksempel af, hvor meget ens forældre har lyst til at køre,” forklarer Magnus Jørgensen.

Talentfabrik i Albertslund
Gennem årene har der været flere stor talenter forbi klubben.

”Vi har haft flere spillere, som nu spiller på landsholdet. For eksempel Jonathan Groth, som lige nu er det største talent, vi har i Danmark. Men vi kan nu ikke tilbyde specielt gode vilkår for dem, som spiller på eliteniveau. Så selvom vi rigtig gerne vil have dem her i klubben, kan det være en god idé for dem at finde en anden klub,” siger Magnus Jørgensen.

Han fortæller, at der er meget forskel på, hvor meget medlemmerne følger med i sporten, når de ikke selv spiller.

”Det er meget forskelligt, hvor meget vi følger med i sporten her i klubben. Men os der har været med i mange år, vi kender for eksempel de hjemmesider, hvor man kan følge med i hvad der sker indenfor sporten,” lyder det fra Magnus Jørgensen.

Interessen følger Maze
AIF Badminton har omkring 70 medlemmer, hvor de bedste spiller i Serie 1, hvilket er den fjerdebedste række.

”Vi har en pæn fremgang i Albertslund, uden at jeg helt ved hvorfor. Jeg kunne forestille mig, at folk er gode til at fortælle det videre, hvis de synes det er sjovt,” fortæller Magnus Jørgensen, der dog tilføjer, at sporten har haft det bedre i Danmark førhen.

”Generelt er medlemsfremgangen i Danmark ikke hvad den har været. Det hænger måske sammen med, at Michael Maze er skadet. For interessen for bordtennis hænger meget sammen med mediernes dækningen af sporten. Jeg startede eksempelvis selv med at spille i 2005, da han vandt bronze i VM,” lyder det fra Magnus Jørgensen.

Med hans egne ord, fungerer det sociale i klubben ”skidegodt”

”Vi har et ry for, at det funger godt socialt både blandt ungdomsspillerne og de ældre. Det kommer for eksempel til udtryk ved, at man tager ud og ser hinandens kampe, eller ved at man laver andre sociale arrangementer – for eksempel tager ud og bowler,” siger Magnus Jørgensen.








Vidste du at...



Gå til shop - tilkøb til din klub >>

 

Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter

Delete item?