Få en færdig hjemmeside til din klub - Nemt, hurtigt og billigt >>
  


Cookies

Flot tumbling fjerdeplads til Danmark

10/8/2011 11:44 PM |  World Cup 2011 |  Anne Pøhl
Pressemeddelelse: Tumbleren Lasse Pihl fra Odense sikrede sig med en fjerdeplads sin bedste world cup placering nogensinde på hjemmebanen i Odense. Mikael Nissen fra VGF blev nr. otte i finalen.

Med en guldmedalje til Danmarks synkronpar var scenen sat og stemningen i top, inden de to tumblere Lasse Pihl Sørensen og Mikael Nissen gik på ”banen” i forsøget på som minimum at forsvare de indledende placeringer som hhv. nr. 7 og nr. 6. Samtidig skulle sværheden i øvelserne have et ekstra hak op som led i forberedelserne til VM i næste måned.

Lasse Pihl indledte med en rigtig flot første serie, og det skabte fundamentet for en samlet fjerdeplads.

”Jeg er rigtig tilfreds. Det er første gang, jeg bliver nr. fire ved en World Cup, så jeg er glad. Første runde gik rigtig godt, men i anden runde haltede jeg ud af den midterste dobbelt og blev tvunget til at geare lidt ned”, siger Lasse Pihl.

Kollegaen Mikael Nissen måtte nøjes med en 8. plads ud af otte mulige, da han kiksede lidt i sine landinger. Men han fik alligevel en masse positivt med fra world cuppen. I de indledende runder lavede han sin bedste ”straight pass” (første runde), og i finalen fik han som første dansker lavet en ”fuldendt triff”, som er en enkeltskrue på en trippelsalto. Det er et af de spring, som skal med til VM i næste måned.

”Vi er næsten der hvor vi skal være ift. VM. Men der er enkelte fejl, der skal væk. Det kræver flere øvelser til træning, og så er jeg sikker på, at vi er 100 pct. klar til VM”, siger Michael Jensen, landstræner i tumbling.

Med World Cuppen på hjemmebane har tumblerne fået en god oplevelse at tage med videre:

”Det er sjovere og mere spændende at konkurrere på hjemmebane og få mulighed for at vise, hvad man træner til”, vurderer  Michael Jensen.
Resultater kan findes på www.worldcupodense.dk

Billedtekst
Lasse Pihl fra Odense fik en flot fjerdeplads ved World Cuppen på hjemmebanen i den fynske hovedstad. (halvt strakt, red) (foto: Preben Søborg)

Mikael Nissen havde ikke helt heldet med sig ved World Cuppen i Odense, men han fik prøvet et par gode spring af inden VM i næste måned. (sammenbøjet, red.)(Foto: Preben Søborg)

Yderligere informationer
Michael Jensen, landstræner i tumbling, Danmarks Gymnastik Forbund, tlf. 31 71 21 03







Vidste du at...



Gå til shop - tilkøb til din klub >>

 

Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter

Delete item?