Få en færdig hjemmeside til din klub - Nemt, hurtigt og billigt >>
  


Cookies

World Cup-guld til Danmark

10/8/2011 8:13 PM |  World Cup 2011 |  Anne Pøhl
Pressemeddelelse: Peter Jensen og Christian Andersen sprang sig til en flot guldmedalje ved World Cuppen i Odense. Daniel Præst lavede med en femteplads i den individuelle finale sin bedste præstation nogensinde.

World Cuppen i Odense var blot Peter Jensen og Christian Andersens anden konkurrence som nyt synkronpar i trampolinen, men det var på ingen måde at se. Parret leverede en næsten fejlfri øvelse, som fik publikum helt op af stå. Dommerne kvitterede med dagens højeste pointsats, og det sikrede Danmark World Cup guld i synkron.

”Jeg er meget tilfreds. Drengene leverer varen og gør det, vi aftaler. Vi har sammensat en øvelse, som ikke har så høj sværhed, men som giver dem god mulighed for at regulere i højden. Det lykkes rigtig, rigtig godt. Vores synkronkarakter er på 9,5 ud af 10 mulige”, fortæller Bo Tureby.

God opbakning
Opbakningen fra de mange tilskuere var da heller ikke til at tage fejl af. Det danske guld-par blev i den grad hyldet både umiddelbart efter konkurrencen og under medaljeoverrækkelsen.

”Hjemmebanen betyder rigtig meget. Det er en fantastisk oplevelse af se hele hallen rejse sig og klappe”, siger Bo Tureby.

”Det var superfedt at være på hjemmebane, og det giver nok det ekstra kick. Vi ramte det rigtig godt i dag, og sprang nok den bedste øvelse nogensinde”, vurderer guldmedaljevinder Christian Andersen.

Udgangspunktet var ellers ikke det bedste for Danmarks nr. et, Peter Jensen, som måtte se Daniel Præst trække Danmarks wild card til finalen (fås pga. værtsskabet). Daniel Præst blev nemlig bedste placerede dansker i den individuelle kvalifikation.

”Det er rigtig flot at Peter rejser sig. Det vidner om styrke og stor rutine”, siger Bo Tureby.

Præst får sin bedste placering
I den individuelle finale var det Daniel Præsts tur til at vise sin evner – og han greb chancen og lavede en flot, flot øvelse, der sikrede ham en femteplads i et stærkt felt.  Det var samtidig Daniels bedste placering nogensinde.

”Det er stort at være i en finale på hjemmebane. Det er overvældende, at så mange danskere bakker mig op. Jeg leverede min bedste øvelse hidtil, så det kan ikke være mere perfekt”, fortæller Daniel Præst.

Maila Walmod blev nr. 36 ud 52 springere.

Resultatfiler findes HER

Billedtekst
Præmieoverrækkelse: Peter Jensen og Christian Andersen vandt guld i synkron ved World Cuppen i Odense (Foto: Preben Søborg)
Peter Jensen, Daniel Præst og Christian Andersen efter en World Cup, der gav guld i til Peter og Christian og en femteplads til Daniel. (Foto: Bo Tureby)

Yderligere oplysninger
Bo Tureby, landstræner, Danmarks Gymnastik Forbund, tlf. 20 31 34 35







Vidste du at...



Gå til shop - tilkøb til din klub >>

 

Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter

Delete item?